OM KILDESITUATIONEN

Kilderne til pestens historie i Danmark er aldrig før blevet udgivet samlet, og arbejdet med at foretage en sådan samling udgør derfor en heuristisk udfordring. Nogle typer af kilder lader sig hurtigt identificere og registrere. Medicinske værker som f.eks. Christiern Thorckelsen Morsings Liden Pestbog er i forvejen udgivet separat; normative kilder, som f.eks. kongelige forordninger, er registreret i diplomatarier og i kancelliets brevbøger.

Herudover findes et ikke særligt dækkende kirkebogsmateriale. Forskningssituationen m.h.t. ældre kirkebogsmateriale er spinkel - før 1645 blev kirkebøger kun ført sporadisk (et eksempel er Perlestikkerbogen), og selv derefter er mange gået tabt. Det var først i 1812, længe efter sidste pestudbrud, at det blev lovbefalet at føre to eksemplarer af kirkebogen.

Denne kildesamling fokuserer på trykte kilder, men der findes meget andet utrykt materiale, som kunne være nyttige forskningsobjekter. For eksempel findes medlemsprotokoller for lavsvæsenet i Lands- og lokalarkiverne. Brevvekslinger mellem sundhedskommissionens medlemmer under pesten i København findes i Københavns Stadsarkiv.

Pesten er kun én blandt flere smitsomme sygdomme, der gennem tiden har hærget Danmark, men den har været toneangivende for det offentliges reaktion på epidemier. Forskning i sundhedsvæsen og karantænebestemmelser begynder derfor med pesten, og en historisk linie kan føres frem til de seneste lovbestemmelser på området.