Fjerde Capitel.
Huorledis udi Pest oc smitsom Sygdoms Tide udi
Kiöbstederne skal forholdis.

1.

Det forste nogen smitsom Sygdom begynder inden- eller udenlands (huorfra Segling oc Handtering pleyer at komme) udi Negden at tiltage, skulle Borgemestere oc Raad med Sognepræstens oc Medici, huor nogen er, eller.den forfarenste Batskers Raad, anordne to, tre eller flere aff Raadet eller andre gode forstandige Dannemænd, som tilstede bliffue vilde, huilcke skulle være de Sygis Forstandere oc med en sand Gudsfryct holde offuer denne Skick, oc en Gang i det ringeste huer Uge med Sognepræsten sig raadföre, oc, om Bröst findis, giffue det Borgemestere oc Raad tilkiende, at derpaa kunde raadis Bod.

2.

Naar nu Sygdommen vist udi nest beliggende Egen sig lader mercke, da skal först oc for alting skee Bön oc Guds Paakaldelse, saadan Guds Vrede oc Straff at affbede, derhosz oc Formaning til Pœnitentze; oc siden skulle ingen, som fra de Steder kommer, huor Sygdommen er begynt, indstedis udi de Steder, som fra Sygdommen endnu fri ere, meden forviszis tilbage igien. Vil nogen sig icke lade sige, da skal den eller de indleggis paa Pesthusit i de Steder oc Kammerszer, huor ingen Syge verit haffuer, oc der forholde sig fire eller femb Uger, oc siden indstedis, saafrembt dennem eller de, hosz dennem ere, midlertid ingen saadan Sygdorn, paakommer. I de Steder oc, huor ringe Formue ere, saadane Pesthusze at bygge, der skal it vist Vertzhusz, enten uden Byen eller först udi Byen, anordnis, oc med de Folck handlis, som derpaa vare skulle, om nogen Siugdom paakommer, indtil Leiligheden kand. giffue sig, et Pesthus at opbygge. Huis Breffue oc som fra de Steder, huor Sygdommen grasserer, kommer, oc dog endelig giöris fornöden at indstedis, de skulle holdis til Ilden oc berögis med huis dertil tien, naar de obnis, eller antagis. I lige Maade, saafrembt oc forfaris paa nogen udlendiske Steder saadan Sygdom at være optend, da skal derfra ingen Skibe eller Handtering stedis, oc aldelis ingen derfra komne Skibsfolck eller Vare i Land föris, under Confiscation oc anden höyeste vilkorlig Straff, efftersom derpaa kiendt vorder.

3.

Oc paa det derudoffuer ingen sin Rettighed maa forkortis, da skulle Borgemestere, Raad oc Byfogden haffue flittig Act oc Opsyn med Kongens oc Cronens Rettighed oc Indkombst, disligeste oc med andre, som icke ville eller maa sig did begiffue, deris Arff oc anden Rettighed oc Indkomme, saa at alt saadant udi god Forvaring oc Regenskab holdis, saavit skee kand oc bör, saa inted Kongen eller andre Interesserede ved saadan Igiennemreyszens Forbud, saauit muligt, forkortet eller affhendet vorder.

4.

Dernest saa skal en god oc velforfaren Pestmester eller Badsker strax antagis, oc haffue en god Maanedslön aff Byen, saa lenge Sygdommen varer. Hannem skal oc settis, huad hand aff de Syge, som Formue haffue, maa tage. De Fattige skal hand for indtet oc den Lön, hand aff Byen haffuer, tiene oc besöge, saa oc bruge de Raad Medici foreskriffue; oc skal hand i Begyndelsen sielff, endoc uombedet, gaa i de Huusze, Pesten begyndis i, der lade bruge Raad, Præseruativer, oc alting forekomme, saauit Gud den Allermectigste giffuer selff naadeligen Raad oc Lycke; oc, naar Pesten grasserer, da skal hand meddele enhuer Raad, som Raad er begierendis, dennem oc, som hannem lader fordre, besöge, oc offuer alt tage Vare paa Pesthusens Syge.

5.

Derforuden oc, naar Sygdommen i Negden formerckis, da skulle Borgemestere oc Raad tilholde Apoteckerne oc Batskerne gode Medicamenter, Præseruativer, Rögelse imod en forgifftig Lufft oc andet fal at haffue, efftersom Sygdommen tager Frembgang eller befryctis, oc huer Recept for it lideligt oc vist Kiöb, som der paa skal settis; oc skal samme Taxt anslagis paa Raadhuszit med store, leselige Bogstaffuer, skreffne paa Pergement eller Papir, oc, saa tit den kand hende at afffalde, igien opsettis, huormed Borgemestere oc Raad skulle haffue Indseende. Skal oc derforuden Pestmesteren giffuis oc betalis aff Byen Medicamenter, som Fattige fri kand haffue hosz hannem at hente, som det behöffue oc haffue ville; Pestmesteren skal oc flittigen besöge de fattige Syge.

6.

Naar Sygdommen formodis, da skal ingen fremmede Fructer aff Eble, Perer, Plommer, Kirszeber eller oc dislige maa indföris, ey heller Sommerfructer fall haffuis, medens saadanne skal dennem, dermed handtere, fratagis oc bortkastis. I lige Maade skulle oc Borgemestere oc Raad med ald Flid haffue Indseende, at huis proviant, aff en eller anden Slags, selgis oc falholdis, god, sund oc velforvarit er, saauel som alle Gaderne (meest paa de Tider) reene at holdis, paa det Sygdommen aff Stanck icke skal tiltage oc formeris.

7.

Oc skulle Borgemestere oc Raad udi Tide oc nu strax tencke paa, at anordne hos en beleilig Kirckegaard et Pesthuus, eller, huor Byerne ringe Formue haffue, en Boed eller to, effter Byens Leilighed, paa en sund Sted uden for Byen noget aff Veyen, oc der haffue atskillige Gemacker, baade til Fattige saa oc til Riige, som ville vere for sig selff, oc om huilcke tuifflis kand, det at være en smitsom Sygdom, med huilcke de ere beladne; oc skal huer Quarteer haffue sin serdelis Varetegt, paa det baade de, som aff ingen i Sygdomstid kand bliffue indtagne, kunde haffue en visz Sted, huor de paa eller ind föris kunde, naar de paa Gaden ligge, saa at Gotfolck kunde for deris syge Tienestetiunde bekomme Kammerser oc god Varetegt for billig Betalning. Er Kirckegaard icke, hosz huilcken samme Pesthusz eller Boed settis kand, da skal straz hosz Pesthuszit en Kirckegaard anordnis til Fattigis Begraffuelser.

8.

Naar nu Sygdommen begyndis udi nogen Bye, da skal först oc for alting hosz Gud den Allermectigste med Litanie (som visze Dage skal holdis oc vare, indtil Tacksigelsen for Sygdommens Ophörelse skeer aff Prædickestolen) oc Bön, hiemme oc i Kircken, ydmygeligen anholdis, om den guddommelige Vredis, Straffens oc Sygdommens Affvendelse oc Formildelse; dernest Folcket aluorligen formanis til Poenitentze, at forlige sig med Gud oc sin Neste betimelig, oc besindelig bruge Herrens Nadere, effterdi udi disze Tilfalde beste Raad ere allene hosz Gud Allermectigste at söge oc bekomme. Dernest skal oc Folckit, som Formue haffue, formanis med Fattige, serdelis Syge, at haffue Medynck, baade meden de leffue, saa oc undsette deris effterlatte Börn, oc derforuden at hielpe de Döde til Graffue, huormed de Sygis Forstandere skulle haffue Indseende, huad oc (serdelis i de Tider) til fattige Syge giffuis, at det holdis oc uddelis til dennen. For det sidste skal Folcket oc paamindis, at ingen kaster sig selff modvilligen udi Fare, oc haffuer unödig Omgengelse med de Syge, oc at de Syge sig oc beskedelig holde fra andre oc dennem advare, om de uvidende til dennem komme.

9.

Til Pesthusit skal forordnis en god gudfryctig Mand til Capelan, huilcken, foruden sin Lön oc Nodtörfftighed, til forste Capelanie i Byen eller paa Landet dernest omkring skal dereffter tilstedis, oc maa hand ellers til neste Landsbykald, om hand dyctig oc skickelig er, for andre höris oc forfremmis.

10.

Dernest, naar nu Sygdommen udi noget Husz formerckis, oc förend den bliffuer offuer Byen almindelig, da skulle de, derinde boe, holde Huszene oc Vindeverne til Gaderne tillucte, oc ingensted udgaa at komme iblant Folck, eller stede nogen uvidende til sig; dog skal anordnis aff Borgemestere oc Raad, at Siellesörgerne dennem besoge oc tröste; dernest oc, at Pestmesteren til dennem bruger de Raad som best vidis, baade udi Huuszene at ryge, oc de, derudi sunde ere, noget til Præservativ at indgiffue, oc de Syge nest Guds Hielp at curere. Derforuden oc skal bestillis visse Folck, som saadanne Steder oc syge Folck besöge kunde; dennem hente oc forskaffe deris Nödtörfft oc Liffs Ophold, Medicin oc anden Fornödenhed. Meden dersom nogen Tiunde syg bliffuer, oc Husbond eller Husfrue, som sunde ere, ville strax, effterat nogen saadan Sygdom formerckis i deris Husze, begiffue sig paa andre Steder, huor de kunde godvilligen indtagis, da skulle de icke nödis til at bliffue hosz de Syge, meden dennem frit fore, naar de Syge oc de, som i Huszit bliffue, med Underhold,. Medicin oc anden Nödtörfft besörgis, effter deris Leilighed sig ud at begiffue, dog at de icke uden höy Aarsage steder andre sg til Omgengelse, förend om deris egen Tilstand oc Sundhed paa nogle Ugers Tid vist er forfarit.

11.

End befindis nogle Fattigis Döre at tilluckis, som icke Formue haffue sig selff at opholde, da, effterdi dennem baade forbydis at omgaae oc bede, saa oc nære sig med Handtverck, skulle Borgemestere oc Raad være forplictede aff Byens Middel at forskaffe saadanne Fattige Öll oc Mad, Medicin oc nödtörfftig Underholding, som de ville ansuare; skal oc Sognepræsten oc de Sygis Forstandere heri haffue Indseende oc aduare Borgemestere oc Raad, om fornöden giöris.

12.

Ellers skal ald unödig Besögning i saadan Tid være forböden, dog skulle Præsten, Pestmesteren oc Batskerne villige sig lade befinde; de nest Forvante mue oc, om de endeligen det ere begierendis, tilstedis til Syge at indgaa, dog at de sig siden fra anden Selskab oc Samquem, undtagen Kircken, entholde.

13.

Udi Pesttid skal ey heller nogen store Brylupper eller anden Verdskab holdis, meden enhuer giöre sig det da hiemme udi sit Husz, uden nogen Giester.

14.

Naar nogen i saadan Tid ved Döden affgaar, da skulle allene neste Forvante oc nogle faa aff Naboeskabit bedis at möde i Gaden, naar Liget udberis, oc paa Gaden igien fra hinanden skillis, naar fra Kircken kommet er, oc maa ingen udi Husit indgaa, uden de udkomne. Præsten skal i Kircken allene giöre kort oc halff saalenge Liigprædicken, som ellers, oc paa Kirckegaarden, isteden for Liigprædicken, allene giöre en kort Formaning, eller læse en Bön oc Fadervor, oc derudi med dennem, som tilstede ere, Gud den Allermectigste for Sygdommens Formildelse oc anden Nödtörfft aff Hiertet aluorligen paakalde.

15.

I lige Maader skal oc paa Ligkister aff Fyr settis en Taxt, oc paa Deler giöris Forraad aff Öffrigheden, de Fattige, som indted formaae, til Beste, effter Byens Leylighed.

16.

I Pesttid skal oc Kircken holde Klæde oc Lagen, et eller flere, at leye bort til dennem, det begierer, for en lidelig. Huis deraff kommer, skal være Præsten oc Kircken til to Skiffte.

17.

Videre skal oc Borgemestere oc Raad forordne, huorledis der med Liigbæren skal forholdis, derhosz oc forordne Liigkarer med Heste fore oc med sort Klæde teckede, saa de Fattige derved kunde naae en hederlig Begraffuelse; derforuden oc, at de, som ingen ville sig vedkiende, aff saadanne kunde til Jorde föris.

18.

Udi Pesttid skulle oc Borgemestere oc Raad giöre Anordning, at Graffuerne da, saavel som ellers, lade sig nöye med huis som billigt oc den fattige bedröffuede Effterlatte kand affstedkomme; oc skal Graffuerlönnen settis for en visz Taxt, oc Graffueren plictig, at kaste Graffuene vel dybe oc tre Siellands Allne i det ringeste.

Effter huilcken Pestordning Öffrigheden oc alle andre sig skulle haffue at forholde, eller dertil suare oc staa til Rette, som vedbör.