Du er her: Hjem >> MedHist >> Sygdomme >> Kolera >> Index.php

Kolera

I 1800-tallet blev Europa ramt af en række koleraepidemier.

  1. Første epidemi, 1817-22 ramte ikke Europa.
  2. I 1829-37 blev store dele af Europa ramt af den anden store epidemi. Epidemien kostede skønsmæssigt 1½ million døde. I 1829-31 blev Rusland ramt. I 1831 kom epidemien til Tyskland, hvorfra den spredte sig til England, Irland og Skotland. I 1832 blev Frankrig og Norge ramt, og Sverige i 1834. Danmark gik fri denne gang.
  3. Den tredje epidemi, 1846-61 ramte alle Europas lande med skønsmæssigt 2 millioner dødsfald til følge. Denne gang gik Danmark ikke fri.
  4. Den fjerde epidemi startede i 1863 og ramte næsten hele Europa med undtagelse af Danmark. Denne epidemi anslås at have kostet 1½ million menneskeliv i Europa.
  5. Den femte epidemi omkring 1873 ramte i Europa kun middelhavslandene og Østrig.
  6. Den sjette epidemi begyndte i 1891 og ramte også denne gang det meste af Europa med undtagelse af Danmark. Denne gang havde epidemien dog generelt et mildere forløb.

(Kilde: Edv. Gotfredsen: Medicinens Historie, 2. udg.)

 

   

 

Ressourcer

Koleraen i Danmark
Kapitler af Dansk Medicinhistorie. Pluk fra samlingerne på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (nuværende KUB Nord) og Medicinsk Museion.

Gerda Bonderup: Kolera i 1800-tallet - med særlig henblik på Danmark. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 8 (2008)
Resumé: Koleraen kom første gang til Europa i 1830erne, siden hærgede den endnu flere gange. Befolkningerne reagerede med oprør og ofte med lægelynchning. Derfor har den internationale forskning peget på, at kolera var en katalysator for den latente sociale uro i samfundene. Da jeg afprøvede tesen på danske forhold, viste det sig, at den ikke passede på Danmark. Her samarbejdede regeringen og lægerne med befolkningen mod epidemien, hvor især en gruppe frivillige borgere gjorde en forskel ved at gå på husvisitation og dermed skabte tryghed og tiltro. Det peger mere i den retning, at koleraen måske kan bruges som detektor for et samfunds karakter, hvor det danske samfund stort set var i balance.

Ditte Wonsyld: Koleraen i København i 1853 – og hvordan man forsøgte at komme den til livs
Ditte Wonsyld fik i 2008 Dansk Medicinsk-historisk Selskabs Studenterpris på 10.000 kr. for denne opgave om koleraen i København i 1853