/customers/academia.dk/academia.dk/httpd.www/Blog/wp-content/plugins/wp-cache/wp-cache-phase1.php WWW og Sociale medier | Tænketanken

Arkiv for kategorien ‘WWW og Sociale medier’

#Twitterbogen: 282 sider om 140 tegn [da]

mandag den 17. januar 2011

Det første tanke, der falder én ind, når man står med Twitter - Massekommunikation på 140 tegn i hånden er sandsynligvis, hvordan det er muligt at skrive så meget om så lidt. Det er trods alt korte statusbeskeder på op til 140 tegn det handler om. Men når det kommer til stykket, så synes jeg faktisk, at bogen burde have været lidt længere!

TwitterbogenBogen falder i tre dele. Første del er en introduktion til Twitter, hvor vi dels får en ultrakort version af Twitters historie, samt en præsentation af de grundlæggende begreber og dels en række eksempler på, hvordan men med Twitter kan være til stede her og nu: Det være sig som kundesupport, personlig branding, som fx. Barak Obama eller Lars Løkke, eller brug af Twitter eller som vidne til væsentlige begivenheder, som fx. nødlandingen i januar 2009 på Hudson floden. Anden del handler om, hvordan Twitter kan skabe værdi for ens virksomhed, mens tredie del fokuserer på Twitters funktionalitet samt hvordan man skal begå sig på Twitter (tweetikette).

Alt sammen meget godt, brugbart og læsevenligt, men jeg savner nu noget. I anden del fokuseres der på, hvordan virksomhederne skal bruge Twitter, og hvordan de derved kan få værdi for skillingerne (ROI). Hvad jeg synes burde være mere uddybet er nemlig de mange trediepartstjenester, som i bedste fald kun omtales stikordsagtigt i et appendiks, men er som er super vigtige, hvis man som virksomhed skal gøre brug af Twitter. jeg tænker her dels på værktøjer som TweetDeck eller Twihrl, som kan give et bedre overblik, når man som virksomhed skal overvåge et - forhåbentligt - betragteligt antal tweets, og dels værktøjer som fx. Twitalyzer, TweetStats, Klout, PeerIndex eller Bit.ly, der kan give virksomheden et overblik over hvorvidt man får et tilfredsstillende udbytte af sin indsats. Bogen er dog så inspirerende læsning, at man kan håbe, at virksomhederne på egen hånd, få sat sig ind i mulighederne, så ikke alt for mange får så dårlige oplevelser med Twitter, at de opgiver deres satsning på mikroblogging i utide.

Online medieovervågning [da]

lørdag den 15. januar 2011

Det er ganske let at føle sig fortabt i informationsjunglen. Man overdynges med informationer fra alle sider i en sådan grad, at man nemt mister overblikket. Hvad er det der rører sig indenfor de emner man interesserer sig? Hvordan sikrer man sig, at man får alle guldkornene med? Heldigvis findes der værktøjer, automatiserede overvågningstjenester, der kan hjælpe med dette. Et rigtigt godt eksempel på en sådan tjeneste er overskrift.dk, hvor man kan lave søgninger på på de emner og ord man ønsker at følge, og så løbende modtage RSS-feeds med de nye søgeresultater:

overskrift.dk

Man kan også tilmelde sin blog og sin Twitter-profil, så også de indekseres, for derigennem at øge chancerne for at eventuelle ligesindede på nettet kan finde én, og dialogen begynde: Læs og bliv læst!

Alternativer

Naturligvis findes der mange andre medieovervågningstjenester end Overskrift.dk, tjenester som også hjælper med at holde styr på, hvad der tales om også udenfor lille Danmark. Som et par af de mere kendte eksempler kan nævnes:

Et par artikler om emnet:

Hvad skal vi med videnskabelige blogs? [da]

søndag den 2. januar 2011

Efter at Royce Murray i oktober havde en editorial i Analytical Chemistry med titlen Science Blogs and Caveat Emptor kom der forståeligt nok en del reaktioner i blogsfæren. Murray advarer nemlig på det kraftigste mod de videnskabelige blogs, da der ifølge ham ikke er nogen instans, som sikrer bloggerens videnskabelige redelighed: Blogs er ikke peer-rewieved og der er ingen opgørelse over indlægenes impact factor, så den stakkels læser er derfor ude af stand til at vurdere, om indholdet vitterligt er troværdigt eller om der er tale om en uvidenskabelig omgang vås. Videnskabelige bloggere er - ifølge Murray - "entrepreneurs who sell “news” (more properly, opinion) to mass media: internet, radio, TV, and to some extent print news" og med "the megaphone of the internet" har de nu mulighed for at sprede deres potentielle pseudovidenskab til en langt større kreds end tidligere. Videnskabelige blogs er altså - igen ifølge Royce Murray - en ulv i fåreklæder, og enhver læsning af dem er på eget ansvar: Caveat emptor!

Mange videnskabelige bloggere har som sagt reageret herpå, og links til et par af dem findes i bunden af dette indlæg [1]. Selv vil jeg også stille mig op i køen af folk som er dybt uenige med Royce Murray, og jeg vil i den sammenhæng nævne et par enkelte kritikpunkter:

For det første kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om de videnskabelige tidsskrifters peer-reviews altid er en garant for at der er tale om god videnskabelig forskning. Med jævne mellemrum må anerkendte tidsskrifter tilbagetrække artikler, hvor det efter en nærmere granskning viser sig at de publiserede resultater er uholdbare. Som et eksempel kan nævnes den kendte sag med Science og den koreanske stamcelleforsker Hwang Woo-Suk eller The Lancets tilbagetrækning af Andrew Wakefield og hans forskerteams 12 år gamle "Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children" som igen og igen er blevet fremdraget af vaccinationsmodstanderne som en væsentlig del det videnskabelige belæg for, at vaccinationer gør mere skade end gavn, og at det i sidste instans kun er hensynet til medicinalindustriens profitrate som holder live i de statslige vaccinationsprogrammer (sagen er omtalt tidligere her på bloggen). Følg med på Retraction Watch, hvor der løbende føjes nye eksempler til.

For det andet kan man spørge sig selv, om ikke hele ideen med peer-reviews af videnskabelige artikler får den almindelige læser til at tage de kritiske briller af, og - i første omgang i al fald - tage de formidlede resultater for gode varer. Dette i modsætning til de videnskabelige blogs, hvor genren i sig selv indbyder til, at man forholder sig kritisk til budskabet, ja, der indbydes ligefrem hertil i form af muligheden for at knytte kommentarer til indlæget. Antallet af læsere og kommentarer til en given blog fungerer endvidere som erstatning for den formaliserede impact factor, Royce Maurry efterlyser. Der er mange lyse hoveder ude i cybersfæren, og hvis man stikker snuden lidt for langt frem med urigtige påstande, skal man også nok få at høre for det.

Videnskabelige blogs er kommet for at blive - ganske uafhængigt af, hvad Royce eller andre måtte mene om deres påståede mangel på troværdighed. Det fremhæves gentagne gange i indlægene mod Royce, at der er tale om en generationskløft, og det er givetvis en stor del af forklaringen. De nye forskergenerationer er opvokset med internettet, og vurderer mediet og dets muligheder radikalt anderledes end deres ældre kollegaer. Jeg håber dog, at der er lidt mere på spil end plot et generationsoprør. Man kan håbe, at der også er tale om et skred indenfor selve opfattelsen af, hvad videnskabelighed er!

I "klassiske" videnskabelige dannelse (som ikke er mere end et par hundrede år gammel) lægges der stor vægt på, at løsrive det undersøgt objekt fra det undersøgende subjekt, jf. følgende fra Laura Bonettas artikel om videnskabelige blogs i Cell:

Speaking at the North Carolina Science Blogging Conference (http://wiki.blogtogether.org/blogtogether) held in January 2007 in Chapel Hill, HuntingtonWillard, director of Duke University’s Institute for Genome Sciences & Policy, said that blogging is “antithetical” to how scientists—at least those of his generation—have been trained. “I am a scientist and my opinion actually does not matter a bit. It is the data that matters and my interpretation of the data,” he said to his audience. [2]

Som det polemisk formuleres af Bora Zivkovic i et tankevækkende blogindlæg om udviklingen indenfor videnskabelige artikler og fremkomsten af videnskabelige blogs i det 20. årh.:

[...] the personal was so carefully excised for the purpose of seeming unbiased by human beings that it sometimes seems like the laboratory equipment did all the experiments of its own volition. [3]

"Problemet" med videnskabelige blogs er, at de genindfører subjektet i den videnskabelige diskurs (da det er en del af blog-genren, at have et tydeligt talende jeg), og dermed rykker ved den skarpe adskillelse mellem subjekt og objekt (og dermed også adskillelsen mellem mening og facts), som det er lykkedes for naturvidenskaben at få opbygget. Set med mine øjne er dette ikke nogen skade til, da der efter min opfattelse har været tale om et kunstig skel: Det er en illusion, at der findes 100 % ren, objektiv videnskab! Das Ding an sich er og bliver uerkendelig for mennesket: Vi er styret af det tankesæt der er os givet af vores sociale og historiske kontekst samtidig med, at vi kun i et vist omfang formår at transcendere de erkendelsmæssige forudsætninger, som er stillet os til rådighed af vores hjernekonstruktion og vores sanseapparat. Dette er ikke den store overraskelse for en humanist, der som undertegnede bl.a. er skolet i hermeneutik og Embodied cognition [4]. Så for mig er det ikke noget problem, at problem, at samhørigheden mellem subjekt og objekt synliggøres, men jeg kan godt forstå, at det provokerer mange naturvidenskabsfolk, da det rokker ved deres børnelærdom.

Endelig finder jeg at der er en befriende tendens til, at bloggeren træder et skridt væk fra sit egentlige forskningsområde, og kommer med mere overordnede betragtninger, som indskriver det snævre forskningsområde i en større sammenhæng. Herved medvirker de videnskabelige blogs til at give det overblik der ofte mangler: Vi drukner i detaljerede specialstudier, men mangler de overordnede synteser (jvf. Introducing Synthesis: the Science and Philosophy of Everything).

Noter

[1]   Kritik af Royce Murray, se fx.: (a) Terra Sigillata: The current phenomenon of ‘bloggers’ should be of serious concern to scientists, (b) Sandwalk: Science Blogs vs Scientific Literature og (c) Science of Blogging: Can you trust a science blog?

[2]   Laura Bonette: "Scientists Enter the Blogosphere", Cell, 129, May 4, 2007: 443-445. [pdf]

[3]   Bora Zivkovic: The line between science and journalism is getting blurry....again, Scientific American, Dec 20, 2010 11:59 AM

[4]   Hermeneutik: Fx. et hovedværk som Hans Georg Gadamers Wahrheit und Methode. Embodied cognition: Fx. værker af George Lakoff, Mark Turner og Mark Johnson

Google Your Body: 3D anatomi på nettet [da]

mandag den 20. december 2010

Det nyeste "experiment" fra Google Labs er Body Browseren. Nu er det ikke jorden - som med Google Earth - man kan navigere rundt på, men den menneskelige krop. Indtil videre dog kun i form af en kvindekrop. Eneste krav er, at man opgraderer til Google Chrome Beta, eller en anden browser, som understøtter WebGL, men så er det også muligt at navigere rundt på en roterbar tredimensionel model af menneskekroppen. Man kan fokusere på forskellige lag af den menneskelige krop, således at fx. skelettet, musklerne, nervesystemet eller kredsløbet træder tydeligt frem. Man kan desuden vælge at få labels med de anatomiske navne føjet til figuren. Prøv selv at lege med Body Browseren, som er et fint supplement til anatomibøgernes illustrationer, da den giver en bedre rummelig fornemmelse af kroppens opbygning.

Learning by gaming [da]

onsdag den 3. november 2010

Har du altid drømt om at være ortopædkirurg, så prøv dette spil, hvor du indopererer et kunstigt venstre knæled på en 76 år gammel mand.

Spil Knee Surgery her! :-)

Screendumps fra spillet:

Kan vi operere?
Kan vi operere?
Hvilket knæ?
Hvilket knæ?
Der brændes blodårer.
Der brændes blodårer.
Protesen limes fast.
Protesen limes fast.

Find flere lignende spil på MedicalGames.net

Follow me on twitter [da]

torsdag den 16. september 2010

Jeg har oprettet en profil på twitter og har også fået en lille sidebar her på bloggen, så man kan følge med herfra.

Jeg har tidligere tænkt "hvad pokker skal vi med twitter?" men blev efterhånden nysgerrig nok til at undersøge sagen nærmere. Et indlæg på Tara C. Smiths blog om Twittering in the classroom fangede min interesse og fik mig til at tænke, at måske er det ikke bare pjat det hele - måske er der seriøse muligheder i twitter?

Desuden har jeg hurtigt opdaget, at twitter bruges af rigtig mange af de professionelle cykelryttere, hvilket giver en aficionado som mig mulighed for at få rytternes egne reaktioner på aktuelle cykelløb m.m. Lige for tiden er det Vueltaen det drejer sig om: Fx. Fabian Cancellara der tørt må konstatere, at de skiftende vinde på gårsdagens enkeltstart ikke tilgodeså ham.

Hvordan twitter kommer til at virke for mig, må fremtiden vise, men jeg kan forestille mig, at det bl.a. kan være stedet at komme med alle de ting jeg pusler med, som ikke umiddelbart passer ind i Tænketankens rammer.

Follow me on twitter