/customers/academia.dk/academia.dk/httpd.www/Blog/wp-content/plugins/wp-cache/wp-cache-phase1.php Foredrag, seminarer, mm. | Tænketanken

Arkiv for kategorien ‘Foredrag, seminarer, mm.’

At bøde med sin hals [en]

lørdag den 18. januar 2014

Denne forelæsning ved Jesper Lier Boldsen og Peter Mygind Leth handler om dødsstraffens historie i Danmark fra arkæologiske fund af henrettede mennesker over Struenses henrettelse på Øster Fælled i 1772 til den foreløbigt sidste henrettelse af Ib Birkedal Hansen i 1950. Både dødsstraffens kulturhistorie, psykologiske aspekter og læsionspatologien vil blive berørt.

II International Congress of Transition Archaeology: Death Archaeology [da]

mandag den 2. juli 2012

I think it coud be rather interesting to participate in this congress on "Death Archaeology" - unfortunately I don't have neither the time nor the money for doing so ...

You can find more information here: IIº Congresso Internacional sobre Arqueologia de Transição: O Mundo Funerário . Call for papers - hopefully an English translation is on the way!!!

Via dead-men-talking

The 19th european meeting of the paleopathology association [da]

lørdag den 21. april 2012

Two fields of research frequently contribute to the development of paleopathology - the sociocultural sciences and medical sciences. In the sociocultural sciences research is usually undertaken in laboratories and departments devoted to the humanities, while in the medical sciences research is typically within located medical schools. These two types of research, and the differing philosophical concepts behind them, can lead to ideological conflict, as the contributions of both fields to paleopathology are unbalanced. The medical sciences have the benefit of understanding the lesions caused by disease in humans, and the symptoms of those diseases recorded in written texts from the past. Conversely, the anthropological sciences have the benefit of understanding the archaeological context of the material under investigation, and the cultural context of the past population in question. However, the contribution of paleopathology to both fields seems to favour the anthropological sciences, as most paleopathology articles are published by anthropologists and bioarchaeologists in anthropological journals.

Main session topics

  • Paleoparasitology
  • Isotopic analysis
  • Paleopathology: medical and archeological approach
  • News in Research

Workshops

  • Bone porosities: growth or pathology ?
  • Mummy studies of Antinoë
  • War Casualties
  • Leprosy

Lille, France
August 27 - 30, 2012

See more here

De nazistiske koncentrationslejres patologi [da]

torsdag den 25. november 2010

Torsdag den 2. december holder overlæge dr.med. Jørgen Kieler gæsteforelæsning på OUH med titlen "De nazistiske koncentrationslejres patologi. En læge og tidl. KZ-fange fortæller."

Jørgen Kieler
Jørgen Kieler
Han gik ind i modstandskampen som ung medicinstuderende, deltog i fremstilling af illegale blade, var med til at redde forfulgte jøder til Sverige og sabotere fabrikker, der producerede for besættelsesmagten. I 1944 blev han såret i ildkamp med Gestapo, dødsdømt og deporteret til KZ-lejren Porta Westfalica, hvor han bl.a. arbejdede i fange-sygestuen. Kun på et hængende hår overlevede han sulten og det hårde slavearbejde i en mine. Efter befrielsen var han som ung læge med i det danske forskerteam, der dokumenterede de kort- og langvarige følger af KZ-ophold (det såkaldte KZ-syndrom, i dag PTSD). Efter en karriere som anset kræftforsker og præsident for den europæiske cancer-forskningsunion begyndte han at fortælle om oplevelserne som KZ-fange og udgav erindringsbogen Hvorfor gjorde I det? (Gyldendal 2001, eng. 2007, tysk 2011). I forelæsningen gør Jørgen Kieler (nu 91) rede for de fysiologiske og psykologiske konsekvenser af ophold i de nazistiske koncentrationslejre.

Tid og sted:
Torsdag d. 2. december 2010 kl. 14.30-16.30
Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29
Emil Aarestrup Auditoriet (Klinik-bygningen)

Offentlig adgang, alle er velkomne.
Ingen tilmelding.

Arr.: Syddansk Universitet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse v. lektor Therkel Stræde ifbm. kurset Lægevidenskaben i det nazistiske Tyskland (Medicin).
Spørgsmål vedr. arr. rettes til therkel@hist.sdu.dk

Da pesten hærgede Danmark [da]

torsdag den 11. november 2010

På tirsdag d. 16. november holder Lise Gerda Knudsen foredrag på Landsarkivet for Fyn om pestens hærgen i Danmark.

På Statens Arkivers hjemmeside kan man finde følgende præsentation:

Pesten var et velkendt og tilbagevendende, men samtidig frygtet, vilkår for befolkningen i Europa fra midten af 1300-tallet og helt frem til omkring 1700. Således også i Danmark, hvor pesten ramte med 10-15 års mellemrum og slog tusinder af mennesker ihjel.

I eftermiddagens foredrag vil museumsinspektør ved Odense Bys Museer Lise Gerda Knudsen fortælle, hvad det betød for helt almindelig mennesker, når pesten pludselig ramte. Hvordan spredte sygdommen sig? Hvor stor var risikoen for at blive ramt? Hvad gjorde man fra centraladministrationens side for at beherske sygdommen. Foredraget tager udgangspunkt i studier af pestepidemien i 1650'erne, men vil også have eksempler fra tidligere epidemier på Fyn.

Tid: Tirsdag 16. november 2010 kl. 15:30 - 16:30
Sted: Landsarkivet for Fyn

Opfølgning efter foredraget

Et rigtigt godt og velbesøgt foredrag. Det mærkes tydeligt, at Lise Gerda Knudsen brænder for sit stof. Desværre var der ikke føjet så meget nyt til, siden udgivelsen af hendes banebrydende Pesten grasserer i 2005. Forklaringen gav hun selv: Som museumsinspektør er der desværre ikke så meget tid til fordybelse i de personlige kæpheste, da der er så mange andre daglige opgaver, som trænger sig på.

Det banebrydende ved Lisa Gerda Knudsens forskning er, at hun var en af de første til at tage pesten i Danmark seriøst, og at hun får påvist, at der faktisk er et rimeligt godt kildemateriale i de danske kirkebøger til pestens hærgen. Med udgangspunkt i kirkebøger fra Bornholm og Sjælland får hun således tegnet et godt billede af epidemien som hærgede i 1650'erne mht. dødelighed, køns- og aldersspredning, samtidig med, at hun får påpeget pudsigheder, som at et sogn mirakuløst kan gå fri af pestens hærgen til trods for, at nabosognene rammes hårdt.

Alt i alt en godt brugt time!

Kirurgiens historie [da]

fredag den 15. oktober 2010

Jeg var til et ganske spændende foredrag om kirugiens historie i SMHS' regi i tirsdags (jf. tidligere indlæg her på bloggen). Først fortalte fhv. cheflæge Ib Søgaard om traumatologiens historie, og herefter havde fhv. cheflæge Tove Nilsson sin debut som medicinhistorisk foredragsholder med en gennemgang af den bløde kirurgis historie.

Et højdepunkt var Ib Søgaards snak om mulige motiver bag de mange trepanerede kranier vi kender helt tilbage fra forhistorisk tid. Nogle tyske forskere havde fundet ud af, at man i en stamme nede ved Tanganyikasøen stadig foretog trepanationer med mellemrum. Man rejste derned og kontaktede først de lokale myndigheder for at høre om deres kendskab til fænomenet. Det finder ikke sted mere var svaret, men tyskerne fortsatte deres søgen og fik opsporet en "kirurg", som stadig udførte operationen, når der var behov. Han havde lært teknikken af sin far, som havde lært det af sin far. Tyskerne overværede og filmede "kirurgen" trepanere sit barnebarn - uden bedøvelse naturligvis - og Ib Søgaard viste et klip af filmen. Tyskerne spurgte, om man udførte denne operation for at lukke kraniet op, så onde onder kunne slippe ud, eller om der var en anden forklaring. Svaret var, at der ikke var tale om noget sådant. Nej, man foretog indgrebet, hvis en var faldet og havde slået hovedet, og måske efter følgende var besvimet og havde vedvarende smerter. Man åbnede derefter op indtil kraniet, der, hvor personen havde slået sig. Hvis der var revner i - eller måske ligefrem hul på kraniet - foretog man en egentlig trepanering, for at lukke overskuddet af blod ud. Onde ånder spillede altså ingen rolle i den sammenhæng!

Under Tove Nilssons foredrag kom jeg til at tænke på, at nu er cirklen ved at være sluttet, og kirurgerne er omsider ved at blive "rigtige" læger. I den oprindelige hippokratiske lægeed hedder det, at lægen skal afholde sig fra, at skære i sine patienter. I middelalderen var det bartskærerne, også kaldet barber-kirurgerne, som stod for skæreriet, mens medicinerne holdt sig i baggrunden og kom med råd og vejledning. Billeder som nedenstående af medicineren Mondino de Liuzzi er ganske almindelige: Medicinen befinder sig i baggrunden med en bog i hænderne - typisk et af Galens værker - og med udgangspunkt heri vejleder han kirurgen, som udfører det praktiske arbejde. Oftest er kirurgen på sådanne billeder, omgivet af en flok af nysgerrige studenter.

Mondino de Liuzzi
Mondino de Liuzzi
 
Robotkirugi
Robotkirurgi

I dag, med den moderne robotkirurgi, er vi endelig nået dertil, at kirurgen - ligesom tidligere medicineren - ikke længere behøver, at komme i egentlig fysisk kontakt med patienten. På ovenstående billede er det kirurgen, som sidder til venstre og opererer, styrende de på operationsrobotten monterede instrumenter ved hjælp af et joystik. Assistenterne står til højre og tager sig af alt det praktiske med robotten og patienten. Ja, nu er kirurgerne i sandhed blevet rigtige læger 😉

Som det har været tilfældet ved tidligere arrangementer blev jeg slået af, at medicinhistorie i vidt omfang synes at være noget pensionerede læger går og sysler med. Det er i grunden en skam, for mens de forhenværende læger er drevet af en naturlig fascination af deres fags historie, hvilket også fremgik af både Tove Nilsson og Ib Søgårds smittende fortælleglæde, så mangler de nogle af de værktøjer og teknikker, som faghistorikeren besidder til at forklare og perspektivere deres stof. Der mangler at blive gravet et spadestik dybere!

Sæt kryds i kalenderen [da]

tirsdag den 21. september 2010

Syddansk Medicinhistorisk Selskab har offentliggjort efterårets program, som ser ganske spændende ud.

Der indledes den 12. oktober kl. 16.15 med to foredrag samlet under overskriften Træk af kirurgiens historie. Først taler Ib Søgaard om Traumatologiens historie, hvor der fortælles om skadebehandling gennem tiderne fra stenalderen til den moderne krigskirurgi i Irak og Afghanistan og den meget store forskel indførelsen af universel anæstesi i 1846 gjorde både for patienter og kirurger. Herefter fortsætter Tove Nilsson med et foredrag om Den bløde kirurgis historie, hvor hun vil berette om hvorledes det først med antiseptikken og senere aseptikkens fremkomst blev almindeligt med abdominale indgreb. Udviklingen vil blive skildret frem til i dag, hvor flere og flere indgreb foretages som minimal invasiv kirurgi.

Den 23. november kl. 19.30 vil Flemming Skovby holde foredrag om Arvelige sygdomme på Færøerne. I programmet gives følgende beskrivelse:

Færøerne blev befolket for mere end 1000 år siden af indvandrere fra Vestnorge, og væksten af befolkningen er efterfølgende sket i relativ geografisk isolation. Disse forhold har resulteret i en betydelig genetisk homogenitet af den nuværende befolkning og en høj hyppighed af en række sygdomme med autosomal recessiv arvegang, idet mange færinger er bærere af såkaldte founder-mutationer. Således er 10% af den færøske befolkning bærere af en bestemt mutation i genet for karnitin transporter, der spiller en vigtig rolle i cellernes import af fedtsyrer og dermed for cellernes energiproduktion. Uventede dødsfald hos unge voksne med karnitin transporter defekt har skabt forståelig bekymring på Færøerne, hvor hyppigheden af sygdommen er 100 gange højere end andre steder i verden. Hvad kan man gøre for at reducere morbiditet og mortalitet fra karnitin transporter defekt og andre arvelige sygdomme med høj prævalens på Færøerne?

Endelig sluttes der den 7. december kl. 16-18 af med tre foredrag om Kræftsygdomme og deres behandling. Kræftsygdomme og deres behandling har med kræftplaner og behandlingsgarantier i de senere år fået offentlig bevågenhed. For patienterne har stadig større håb for helbredelse medført en ny type patientrejser, hjulpet på vej af internettet og øgede rejsemuligheder som følge af stigende globalisering. I de tre foredrag gives dels et tilbageblik over den medicinske kræftbehandlings udviklingshistorie fra oldtiden til i dag og dels en oversigt over den såkaldte kræftbehandlingsturisme, hvor patienter, der oplever sig opgivet af det danske sundhedsvæsen søger ud i verden efter nye, eksperimentelle behandlingsmuligheder. Der gives eksempler på, hvad vi kan og gør i Danmark, hvad det er, patenterne søger i udlandet, og hvordan det går dem efterfølgende. De tre foredrag er:

1. Fra papyri til antistof ved Læge Søren Hess, Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

2. Behandlingsturisme - generelle betragtninger ved Professor, ph.d. Per Pfeiffer, Onkologisk Afdeling. R, OUH

3. Kræftbehandlingsturisme - Kina ved Læge, ph.d.-studerende Jon K. Bjerregaard, Onkologisk Afdeling. R, OUH

Foredrag om Thomas Bartholin [da]

fredag den 5. marts 2010

Den 18. marts 2010 holder Inge Mønster-Kjær et foredrag om Thomas Bartholin med titlen Thomas Bartholin – dansk anatom i 1600-tallet. Foredraget er arrangeret af Historisk Foredragsforening og vil finde sted fra kl 19.30 på Odense Stadsarkiv.

I præsentationen af foredraget hedder det:

Anatomen Thomas Bartholin (1616-1680) var central i berømmelsen af Københavns Universitet i 1600-tallet. Hans virke er en samling af gode historier, om de Europæiske universiteter, om religionskonflikter, om videnskabens vilkår i 1600-tallet og om akademisk stræben i et hårdt konkurrencemiljø.

I foredraget vil der blive fokuseret på, hvordan hele billedet af en 1600-tals videnskabsmand kan ændre sig, hvis man inddrager hans ikke-videnskabelige udgivelser i en undersøgelse. Var Bartholin overtroisk? Var han ukritisk overfor overleveringer? Kan man overhovedet kalde ham videnskabelig?

Foredraget vil bygge på en konkret medicinhistorisk undersøgelse af lægen og anatomen Thomas Bartholins virke i 1600tallet. Her vil det blive demonstreret hvor store forskelle de forskellige historieteoretiske positioneringer overfor medicinhistorien kan føre til, når analyseresultater sammenlignes.

Forhåbentligt tillader min kalender mig at være til stede!

Portræt af Th. Bartholin
Portræt af Th. Bartholin
 
Anatomisk ill. (1673)
Anatomisk ill. (1673)
 
Henrettet forbryder
Henrettet forbryder

Vedrørende billedet af den henrettede forbryder: Af Frederik 3. fik Thomas Bartholin overladt ligene af to forbrydere, som var henrettet kort efter et stort måltid, så lymfen var fedtholdig og mælkelignende. Han påviste herved brystgangen, ductus thoracicus, hvori lymfekarrene fra ben og krop samles. Fundet med ledsagende illustration blev offentliggjort 5. maj 1652. Thomas Bartholin udgav i 1653 et større værk om lymfekarrene og i 1670 Vasa lactea et lymphatica med en udtømmende beskrivelse af lymfekarrenes anatomi.

Retsmedicinsk dokumentation fra konflikten i Gaza i 2009 [da]

tirsdag den 16. februar 2010

Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab onsdag d. 17. marts 2010 kl. 20.00 ved professor Jørgen Lange Thomsen

Forfatteren er professor i Retsmedicin og har foretaget retsmedicinsk dokumentation i konfliktzoner. I foredraget vil han beskrive sine observationer i Gaza i januar 2009 umiddelbart efter konflikten og den israelske invasion. Blandt andet vil anvendelsen af hvidt fosfor blive beskrevet sammen med de forskellige bombetyper. Der vil blive vist fotos af sårede.

Foredraget vil finde sted i Aarestrup Auditoriet på Odense Universitetshospital

Referencer

Der er for mange kokke om sundheden i Afrika [da]

mandag den 25. januar 2010

Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab tirsdag d. 9. februar 2010 kl. 19.30 ved overlæge Morten Sodemann

Et foredrag om 30 års sundhedsforskning i Afrika:

» Hvorfor er sundhed en grundpille i udvikling?

» Hvorfor tror donorlandene ikke, at evidens er den rigtige medicin i udviklingspolitik?

» Hvorfor nægter vi at lære af vore egne erfaringer?

Foredraget vil finde sted i Aarestrup Auditoriet på Odense Universitetshospital

Om Foredragsholderen:

Overlæge, ph.d. Morten Sodemann er ansat i en kombinationsstilling mellem Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital med fokus på global sundhed og indvandrermedicin.