/customers/academia.dk/academia.dk/httpd.www/Blog/wp-content/plugins/wp-cache/wp-cache-phase1.php Ancient DNA | Tænketanken

Arkiv for kategorien ‘Ancient DNA’

Åbningen af Tycho Brahes grav [da]

torsdag den 18. november 2010

I mandags, den 15. november blev den Tycho Brahes grav i Prag under stor mediebevågenhed åbnet åbnet af et forskerhold ledet af den danske middelalderarkæolog Jens Vellev. Forskningsprojektets formål er at give nye og mere præcise svar om den verdenskendte danske astronoms generelle helbredstilstand og medicinindtag.

Bliv løbende opdateret om projektet på Aarhus Universitets hjemmeside
Bliv løbende opdateret om projektet på Aarhus Universitets hjemmeside
Med moderne metoder som f.eks. CT-skanninger, DNA-test og såkaldte PIXE-analyser af Tycho Brahes fysiske rester håber det dansk-tjekkisk forskerhold at få så mange pålidelige svar som muligt om videnskabsmandens helbredstilstand og medicinindtag, først og fremmest mens han levede. Dødsårsagen er ikke det primære anliggende, men vil også blive berørt.

Tycho Brahes grav er blevet åbnet én gang tidligere, ved 300-året for hans død, i 1901.

Tycho Brahes jordiske rester som de så ud ved udgravningen i 1901
Tycho Brahes jordiske rester som de så ud ved udgravningen i 1901

- Der findes ingen målinger eller fotografier af detaljer fra dengang, og der er kun fysiske beskrivelser af knoglematerialet. Dem skal vi nu supplere med analyser, så man kan sige, at vi skal fuldføre de undersøgelser, der blev lavet i 1901, forklarer Jens Vellev.

I morgen skal Tycho Brahes jordiske rester igen gravlægges - det kræver den katolske kirke, og forskerne har forhåbentligt inden da fået taget alle de tests og målinger de har planlagt inden da. Herefter følger så behandlingen af det indsamlede materiale, inden arbejdet publiceres - formentlig i løbet af 2011. Parallelt hermed arbejder man fra DR på at lave en dokumentarudsendelse om hele forløbet, som ligeledes forventes at være klar i løbet af 2011.

Ressourcer

Inuk – et kvantespring for forskningen i aDNA [da]

fredag den 12. februar 2010

Historien om Eske Willerslev og hans forskerteams kortlægningen af genomet af et 4000 år gammelt menneske fra Saqqaq-kulturen ud fra en enkelt hårtot og det fascinerende forsøg på en rekonstruktion af denne tidlige grønlænders udseende er gået verden rundt.

Nature, feb. 2019
Nature, feb. 2019
Det er også en forunderlig historie om hvordan man med udgangspunkt i en hårlok fundet i permafrosten ved en boplads nær Ilulissat (Jakobshavn) i 1980'erne, via en hel-genomanalyse, er i stand til at sige, at der er tale om en mørkhudet mand med brune øjne, tæt hårvækst men samtidig en medfødt disposition for skaldethed, tendens til tør ørevoks, skovlformede tænder og et stofskifte og en kropsbygning som er tilpasset livet i et koldt klima. Nok til at kunstneren Nuka Godtfredsen har forsøgt sig med en rekonstruktion. Nok til at man har følt, at han har hævet sig ud af anonymitetens mørke og gjort sig fortjent til et navn: Inuk - grønlandsk for "menneske."

Vi har før set hvordan man kan rekonstruere et et menneskes udseende ud fra kraniet - for eksempel Philip den Anden (Alexander den Stores far) rekonstrueret ud fra et kranium fundet i en af kongegravene i Vergina. Men nu er det Inuk, genskab fra intet andet end en lille lok mørkt hår! Det er intet mindre end imponerende!

Det er første gang man har kortlagt et menneskes hele genom ud fra gammelt DNA - også kaldet aDNA (fra engelsk: ancient DNA). Gammelt DNA er oftest vanskeligt at arbejde med, da det oftest er meget skadet og nye metoder og teknikker har derfor været taget i anvendelse i arbejdet med Inuks hårtot.

Opdagelsen vil have stor betydning for palæodemografien og forskningen i menneskets migration igennem årtusinderne. Personligt ser jeg især frem til de mange resultater der vil kunne komme indenfor palæoepidemiologien og paleopatologien. Tidligere har man i høj grad været afhængig af om de sygdommene har sat sig synlige spor på skeletmaterialet i form af deformiteter og lignende. Nu vil man derimod kunne spore hvorvidt enkelte individer har været disponeret for så forskellige arvelige sygdomme som autisme eller arvelig brystkræft. Jeg vil vente i spænding, men prisen på 2.500.000 kroner for en sådan analyse vil givetvis sætte en vis dæmper på resultaterne. Et held at prisen på genetiske analyser er kraftigt dalende!

Ressourcer